TTT  h

 Denne BØN om TILGIVELSE  har Hanne Leffler

modtaget  under  tankeinspiration den 3. april 2019 af

Marsk Stig Andersen / Kong Erik Klipping

Tilgivelse for Mordet i Finderup Lade

                                                                                      Kong Erik Klipping - Sct. Cæcilie-nat 1286

Erik Klipping:
Den 22. november 1286 – Sct. Cecilie nat – skete der et Kongemord i Finderup Lade. Denne Lade lå 8 km sydvest for Viborg! Det var et så afskyeligt Kongemord, at det har givet genlyd lige til i dag; - og ethvert skolebarn kender historien om Mordet i Finderup Lade. Det var den daværende Kong Erik Klipping, der af angst for sine Forfølgere havde skjult sig i denne Lade.

Marsk Stig – Stig Andersen Hvide – må først og fremmest nævnes som ham, der stod bag dette Mord, og selv om andre var medskyldige, er det Marsk Stig, der bærer Hovedskylden!

Min – Erik Klippings Regeringstid var præget af intern splid. Efter bilæggelsen af striden med Ærkebiskop Jakob Erlandsen i 1271, blussede en ny strid op med Stormændene. Det betød, at jeg i 1282 måtte underskrive en Håndfæstning, som sikrede Stormændenes rettigheder.
I 1287 blev 9 mænd kendt skyldige i Kongemordet ved et Danehof på Nyborg Slot og dømt til Fredløshed og afståelse af al ejendom; - blandt disse var Marsk Stig Andersen.

                                  Nu ønsker Marsk Stig at få ordet:
Jeg – Marsk Stig, der bar navnet Stig Andersen Hvide, var en hævngerrig mand, der deltog i alt, hvad der skete i Danmark på denne tid. I 1276 tog jeg det første trodsige skridt mod Kong Erik, idet jeg på Danehoffet i Nyborg vægrede mig ved at aflægge Ed til hans unge søn (Erik Menved), som de øvrige Stormænd havde gjort. Jeg beholdt min stilling som Marsk, uanset jeg som een af Hovedmændene i det politiske Parti søgte at aftvinge Kongen Forfatningsbestemmelser, som kunne sikre Landet et mere lovbundet Regimente. Da Spændingen var på sit højeste i 1282 gav Erik Klipping efter og udstedte de betydningsfulde Forpligtelsesbreve, der senere blev kendt som Erik Klippings Håndfæstning.

Situationen spidsede mere og mere til. Selv om Erik Klipping havde underskrevet en Håndfæstning, som bandt ham, så vidt det kunne gøres, voksede Hadet dog mod denne Konge, og den egentlige grund til dette var, at jeg – Marsk Stig og mine mænd ville af med denne Konge, som var i vejen for os, der var både onde og magtsyge.
Ved fælles Rådslagning blev vi enige om at myrde Kongen. - Vi satte dagen til den 22. november – Sct. Cecilie nat; - og med mig i spidsen red vi ud for at fuldbyrde mordet på Kongen.
Vi var klar over, at Erik Klipping havde gemt sig i Finderup Lade, så det var der, vi red hen – fast besluttet på Mordet nu skulle finde sted. - Da vi nåede Laden, så alt fredeligt ud! -             

Vi kunne ikke se Kongen nogen steder, men een af Kongens mænd, der opholdt sig inde i Laden, pegede hen på en mægtig høbunke, der lå i et hjørne; - og så var vi klar over, hvor Kongen var.

                p p p

                                        I forening dræbte vi ham med 56 dybe stik!
Dette Mord, der var eet af de skændigste i Danmarkshistorien, rørte os på dette tidspunkt ikke. Vi red derfra velfornøjede med vor Udåd, og først langt, langt senere gik det op for mig, hvor skændigt dette Mord i virkeligheden var. Den Anger, jeg – Marsk Stig føler i dette øjeblik, er helt umuligt for mig at takle. Jeg ville ønske, at det aldrig var sket!
                                                                ¬ ¬ ¬ 

Jeg knæler i dette øjeblik for Jer – Herre Konge og beder om Tilgivelse for den forfærdelige måde, jeg og mine Medsammensvorne opfyldt af Hævntørst og Mordlyst skilte Jer af med livet på. -  Hvis I er i stand til at tilgive mig dette, så vil min Tak til Jer klinge i al Fremtid.

              Må G U D lade Sit Lys bestandig stråle for Eders øje!
                                                                                                                                                                                        Marsk Stig Andersen

Erik Klipping:
Jeg taler i dette øjeblik til Jer, Marsk Stig, der netop har erkendt, at I bar Hovedskylden for den død, der blev min i Finderup Lade.

Min Medfølelse med den Smerte, der nærmest råber til mig fra Eders ord, går mig sådant til Hjerte, at jeg i dette øjeblik må gribe Jeres hånd og på stedet tilgive Jer alt!

                                   Må G U D ledsage Jer,

      indtil vi atter mødes i vor FADERS HERLIGHEDSRIGE.

         3.april 2019                                                                 Erik Klipping
          

Efterskrift:
      Her må vi bekræfte sandheden i de gamle årbøgers konklusion på Kongemordet:
                     ”Der er så mange i Danmark, der alle vil Herrer være”

 BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN 

z

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d  

^µ

                                 Det var på Isted Hede

Det var på Isted Hede                      Dér faldt i ungdoms blomster
og så i Øvre-Stolk,                            så mangen modig Svend,
for gamle Danmarks Ære                at Tysken tror det næppe,
da stred det danske Folk,                vi mange har igen;
ja, for den danske tunge                  dog synger danske drenge,
og for det danske Land                    de slår i Vænget Top:
stred Heltene de unge                      som blomsterne i enge
som gamle Hildetan!                        hvert år de vokser op!


Guds Fred med vore døde
i Danmarks Rosengaard!
Guds Fred med dem, som bløde
af dybe hjertesår!
Vor Kærlighed med alle,
de store og de små,
som ville stå og falde
med løvens askegrå!
                                        N.F.S. Grundtvig

d d d